Om os

Dyrk dine egne økologiske grøntsager i Århus' første Landshare

Vi har pladsen, og du har lysten


Med en dejlig udsigt ud over Hørret skov ligger vores sydvendte køkkenhavefællesskab.

Har du lysten til at dyrke dine egne grøntsager, men ikke nogen have at gøre det i, så har du nu en unik mulighed for at leje en økologisk køkkenhave i Hørret kun to kilometer fra Århus' byskilt og ni kilometer fra centrum. 

Hvem er vi?


Vi er en familie, der er flyttet fra lejlighed til landsted, og nu har vi så meget plads, at vi gerne vil dele den med andre.


Vi har et lækkert naturskønt omåde, der har været holdt økologisk i mere end 25 år, så det kan vi ikke nænne bare at forpagte ud til almindelig landbrugsjord. Vi har selv haft stor glæde af vores kolonihave, da vi boede i Mejlgade, så vi ved, at man kan savne en have, når man bor i byen. Derfor startede vi i 2012 som de første denne mulighed op - om det så er urban gardening, et køkkenhavefællesskab, landshare, en form for kolonihave eller bare et pusterum med en fantastisk udsigt, må du selv være med til at definere.


Vi har pladsen, og du har lysten!


Bålmad ved vores skurvogn

Lasse med havelodder og udsigten i baggrunden

Har du lyst til at blive boende i byen, men vil alligevel gerne have mulighed for at dyrke dine egne grøntsager, så har du nu en unik mulighed.


Vil du dyrke din egen mad, måske lære dine børn om processen fra jord til bord eller bare nyde at komme lidt ud, så lej en havelod.


Det er dig selv, der bestemmer, hvad du vil dyrke af grøntsager eller blomster, men alt skal passes økologisk uden brug af sprøjtemidler.


Alt udbyttet af havelodden er naturligvis dit.

I den hyggelige gamle landsby Hørret mellem Højbjerg og Mårslet ligger vores haver.   


Prisen for haverne er 1200,- for 100m2 for et kalenderår. Vil du have mere plads eller mindre plads, kan det også lade sig gøre, og har du lyst til at have flerårige planter som eksempelvis jordbær eller måske endda vin, så har du også muligheden for at leje samme jordlod for flere år.


Du bestemmer selv, om du vil dele haven med andre eller passe den selv. Du må dele haven, med alle dem du vil, men du må ikke videreleje jorden eller dele af den uden aftale med os.


Lejenkoekkenhave.dk

Hørret Byvej 18

8320 Mårslet

Tlf: 28 92 34 25

E-mail: lejenkoekkenhave@hotmail.com